Ofte stillede spørgsmål
Kan jeg blive ny patient hos Tandklinikken Omhu?
Da vi pr. 26. oktober 2023 er flyttet i nye, større lokaler, kan vi endelig åbne dørene op for nye patienter og tilbyde dem tandbehandling hos os. Kontakt os på tlf. 97420328 alle hverdage fra kl. 08.00, hvis du har et spørgsmål eller ønsker at blive patient hos os.
Det er altid gratis at skifte tandlæge til os.
Med dit samtykke, sørger vi for at rekvirere din journal og røntgenbilleder fra tidligere tandlæge. Vi sørger derefter for at indkalde dig til eftersyn i rette tid.
Hvad gør jeg, hvis jeg har tandlægeskræk?
Er du én af de mange danskere, som frygter at gå til tandlæge?
Hos Tandklinikken Omhu tager vi særlige hensyn til dig, som ikke er tryg ved at gå til tandlæge – endnu.
Alle medarbejdere på vores klinik har forståelse for, hvor invaliderende tandlægeskræk kan være, og vi bestræber os derfor altid efter, at du som patient føler dig tryg og velinformeret gennem hele din behandling. Du kan læse mere om vores håndtering af tandlægeskræk her.
Fortæl os endelig, hvis du ikke er tryg ved tandlægebesøg, så vi kan sætte ekstra tid af til dig og finde en fremgangsmåde, som er mest hensigtsmæssig for dig. Ring til os og hør nærmere om dine muligheder på tlf. 97420328.
Hvilke betalingsmuligheder har jeg på klinikken?
Du har mulighed for at betale kontant, med alle typer betalingskort og via MobilePay hos os.